Laks

Laks er en meget populær spise, som nydes af både store og små. Den kan tilberedes på flere måder og er altid i sæson. Lad dig inspirere af vores forskellige opskrifter med laks og se, hvordan du bedst tilpasser den årstiderne.

Ikke ret meget kan tage sig så indbydende ud på en tallerken som en veltilberedt laks, akkompagneret af en frisk grøn salat. Den smukke rosa fisk ser ikke bare indbydende ud, men er også en sand fornøjelse for ganen, og så fås den i et utal af varianter – bl.a. gravad, stegt, bagt, grillet, røget og rå, som den f.eks. spises i sushi. De mange tilberedningsmuligheder gør, at du kan tilpasse din opskrift til årstiden og således altid få det bedste ud af din laks. Traditionelt set har fisk altid fungeret godt i små anretninger, og laksen er ingen undtagelse - der findes vidunderligt mange gode forretter med laks. Prøv f.eks. vores lækre opskrift på blinis med laks, en lille ret, der gør sig fantastisk visuelt, og nok skal imponere ved ethvert middagsselskab. Laksens karakteristiske smag og de mange tilberedningsmuligheder gør den også særdeles velegnet som hovedret, og det behøver ikke at være spor besværligt at gå i kast med. En ovnbagt laks med det rette tilbehør i form af f.eks. vores dildhollandaise eller en kraftig pestosauce kan få mundvandet til at løbe uden, at du som kok får sved på panden, og derfor har tid til at være tilstede for din familie eller gæster. I tillæg til den lækre smag og det smukke udseende har laksen en lang række gode egenskaber for dig og din sundhed. Fersk laks har et højt proteinindhold, og indeholder intet mindre end 20 g protein per 100 gram, hvilket er på niveau med de bedste kødudskæringer. Derudover er fisken utrolig rig på de vigtige omega 3-fedtsyrer, og falder uden problemer under det, man populært kan kalde slankemad. Lad dig inspirere af vores forskellige opskrifter med laks og se, hvordan du bedst tilpasser dig årstiden.