Klassisk italiensk lasagne opskrift med pancetta

Knorr
4.333335
Average: 4.3 (3 stemmer)

Der findes i dag et hav af lasagne opskrifter, men dette er den helt klassiske af slagsen. Ingen opskriftside uden en opskrift på en helt klassisk italiensk lasagne med oksekød! Denne lasagnetype stammer fra Bologna i Norditalien og indeholder blandt andet pancetta, som er en form for italiensk saltet og krydret bacon, der tilfører retten ekstra lækre smagsnuancer. Den klassiske italienske lasagne opskrift tager lidt længere tid at lave end en almindelig lasagne opskrift, men til gengæld får du lov at opleve den traditionelle smag af italiensk lasagne.Udover den helt særlige kødsovs indeholder denne italienske lasagne opskrift, også en lækker opskrift på hjemmelavet bechamelsauce. Mange køber deres bechamelsauce, men det er faktisk overraskende nemt at lave selv, og så tilfører den hjemmelavede bechamelsauce det sidste touch til lasagnen. Din smagsglæde vil uden tvivl, nå helt nye dimensioner med denne hjemmelavede italienske lasagne opskrift.Server den klassiske lasagne med en simpel salat. Det kunne f.eks. være rucola, tomat, parmasan og løg vendt i balsamico, salt og peber for at holde det i den italienske stil.Elsker du lasagne ligeså meget som os? Har vi samlet vores store udvalg af lasagne opskrifter her. Hvem ved, måske finder du en ny favorit?    

Ingredienser: 
2 spsk olivenolie
1 stk finthakket løg
1 stk fintrevet gulerod
1 stilk fintrevet selleri
50 g grofthakket pancetta
500 g hakket oksekød
1 ds blommetomater
1 spsk tomatkoncentrat
1 dl oksekødsbouillon
peber
3 spsk smør
2 spsk hvedemel
4 dl sødmælk
400 g lasagneplader
1 dl friskrevet parmesan
Instruktion: 
1. Varm olivenolie op i en stor gryde
2. Tilsæt løg, gulerod og selleri og steg under i omkring 10 minutter
3. Tilsæt pancetta og hakket oksekød, skru op for varmen og brun kødet i yderligere ca. 10 minutter.
4. Tilsæt tomater, tomatpuré og bouillon og smag til med peber
5. Lad saucen simre svagt under låg i 2 timer
Bechamelsauce:
6. Mens kødsaucen simrer kan bechamelsaucen forberedes
7. Smelt smørret i en gryde
8. Tilsæt mel og rør med et piskeris
9. Tilsæt mælken under omrøring
10. Tilsæt salt og lad saucen koge videre over svag varme under omrøring

Lasagnen:
11. Når kødsaucen er ved at være færdig, forvarmes ovnen til 180 grader
12.Kog lasagnepladerne kortvarigt (ca. 1 minut) i letsaltet vand
13. Fjern pladerne fra gryden med en hulske og hæld dem i et dørslag
14. Skyl dem med koldt vand og spred dem ud på et par stykker køkkenrulle
15. Fordel et tyndt lag sauce på bunden af et ovnfast fad og drys med parmesan ost
16. Dæk med et lag lasagneplader.
17. Fortsæt i rækkefølgen: Bechamelsauce, kødsauce, ost og lasagneplader
18. Bland en lille rest ost, bechamel- og kødsauce sammen og spred det ud over det øverste lag lasagneplader og drys med den resterende ost
19. Placer fadet midt i ovnen og bag lasagnen i cirka 30 minutter.

Tip! Lad den færdige lasagne trække i 10 minutter før servering.
Dela

3 kommentarer

mette@s billede

mette@

ser godt ud
fre, 2014-07-11 13:27
0
ckbs billede

ckb

Ser godt ud
lør, 2014-07-12 08:44
0
mimmis billede

mimmi

mums
lør, 2015-09-19 07:00
0
X
Du skal vælge en indkøbsliste.

Opskriften er tilføjet indkøbslisten

Gå til indkøbslisten